Senmatic A/S køber iværksættere og investorer ud af Fionia Lighting A/S.

Publiceret d. 12-05-2015
Med afsæt i forskning og patenter fra SDU har iværksættervirksomheden Fionia Lighting A/S vist hvordan man med lysdioder kan halvere strømforbruget til belysning af planter i gartnerier.

Det gjorde Fionia Lighting så godt, at Energi Fyn Holding, Energi Invest Fyn, Syddansk Teknologisk Innovation, Gartneriet PKM og Senmatic alle kunne tiltrækkes som investorer til virksomheden.

Efter flere års udviklingsarbejde og test af prototyper - der bl.a. blev støttet af Energistyrelsen  – sælger Fionia Lighting nu færdige diodearmaturer til gartnerier i Europa.

Det har fået Senmatic A/S til at gøre – næsten – rent bord og købe  iværksættere og investorer ud af selskabet.  Energi Fyn Holding har valgt fortsat at blive ombord, ligesom iværksætteren Thomas Rubæk fortsætter som udviklingsansvarlig.

Fionia Lighting A/S drives derfor videre med Senmatic A/S og Energi Fyn Holding A/S i ejerkredsen.

- Vi har forøget vores engagement i Fionia Lighting, fordi teknologien er et godt match til vores eksisterende forretning og fordi vi kan se, at produkterne nu bevæger sig fra udvikling til salg, siger Torben Hansen, adm. direktør i Senmatic A/S.

Mere information:
Kontakt Torben Hansen, adm. direktør, Senmatic A/S
Mobil nr. 40502495 eller e-mail tnh@remove-this.senmatic.com

Om Fionia Lighting A/S
Har udviklet den første generation af diodelys til belysning af planter i gartnerier. Med diodearmaturer kan gartnerier halvere deres ofte store strømforbrug. Virksomheden blev stiftet i 2008 hvor iværksættere fra SDU og en gruppe investorer købte virksomhedens grundlæggende patent af SDU. Se www.fionialighting.dk

Om Senmatic A/S
Er et datterselskab under koncernen Nielsen & Nielsen Holding A/S.
Senmatic har i mere end 40 år været en væsentlig producent af sensorer til måling af temperatur, fugtighed og gasarter samt af forskellige produkter til styring af klimaet i væksthuse indenfor gartneribranchen.

Om Energi Fyn Holding A/S
Er holdingselskabet bag Energi Fyn koncernen.

Kontakt

Energi Invest Fyn A/S
Cortex Park 26
5230 
Odense M
Mobil     +45 31 787 780
The voice of private capital